Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /home/sukkersyge/domains/bugspytkirtlen.dk/public_html/templates/system/cm.php on line 117

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /home/sukkersyge/domains/bugspytkirtlen.dk/public_html/templates/system/cm.php on line 124

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /home/sukkersyge/domains/bugspytkirtlen.dk/public_html/templates/system/cm.php on line 117

Deprecated: Function set_magic_quotes_runtime() is deprecated in /home/sukkersyge/domains/bugspytkirtlen.dk/public_html/templates/system/cm.php on line 124
try provigil online but dont forget to try http://www.xanaxbars.net/ I recommend this one see here buy zolpidem I always buying at canadian pharmacy you may also try top canadian pharmacy but my recommendation is http://www.bestcanadapills.net/ and dont forget for canadian pharmacy reviews also canadian pharmacy canadian pharmacy you should try this canadian pharmacy really works. pharmacy in canada one ambien online also you can Better to get generic ambien or this

logo

Bugspytkirtlen.dk

 

        ..Information til
mennesker med diabetes..

 

v/ Kjeld Bruun-Jensen, læge, ph.d.
Rynkebyvej 13,  DK-5750 Ringe
Tel. 62 62 29 29, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 
Velkommen til Bugspytkirtlen.dk - information om bugspytkirtlens rolle ved diabetes Udskriv

På denne side finder du artikler om bugspytkirtlen, som også kaldes pancreas. Kirtlen er speciel derved at den har en dobbeltrolle. Den medvirker for det første ved fordøjelsen sammen med lever og galdeblære. Men på denne side skal vi primært se på den anden funktion, som relaterer til diabetes. Bugspytkirtlen kan nemlig udover fordøjelsesenzymer også fremstille insulin og glukagon.

Bugspytkirtlen-pancreas-diabetes

Type 1-diabetes er en sygdom, hvor kroppen ikke længere kan producerer insulin. Ved mangel på insulin, kan blodsukkeret (glukosen) ikke få adgang til f.eks. muskel- og fedtceller. Derfor hober glukosen sig op i blodet. Manglen på insulin medfører nemlig, at blodsukkermængden stiger. Normalt hjælper insulin blodsukkeret (glukosen) ind i cellerne, hvor det virker som brændstof i cellens energistofskifte.Ved type 2-diabetes har sukkeret ligeledes svært ved at komme ind i cellerne, men af helt andre årsager. Her ligger problemet i cellernes følsomhed for insulinets signal. Man kan således kalde insulin for et signalstof, da det som andre hormoner cirkulerer i kroppen og udøver sin virkning på cellerne. For insulins vedkommende er signalet ganske enkelt "Optag mere sukker!"

Det er her at bugspytkirtlen kommer ind i billedet, idet den indeholder de Langerhansske celleøer. Bugspytkirtlen er nemlig speciel på den måde, at den har to vidt forskellige kirtelfunktioner. Den ene funktion består i frigørelse af fordøjelsesenzymer til tolvfingertarmen, imens den anden – hormonfunktionen – er knyttet til de Langerhansske celleøer, der ligger indlejret i det væv der ellers laver fordøjelsesenzymer, som “småøer i et hav”. Hver enkelt celleø kan betragtes som en lille hormonkirtel. I de Langerhansske celleøer finder man primært to slags kirtelceller: Alfa-celler og beta-celler. I beta-cellerne dannes insulin, imens alfa-cellerne danner antagonisten til insulin, glukagon. Som det tidligere er nævnt, betyder antagonistisk modsatvirkende. Insulin og glukagon er således to hormoner med modsat virkning.

Vil du vide mere om bugspytkirtlens placering i bughulen og relationer til lever, galde og tolvfingertarm kan du se nærmere på artiklen om bugspytkirtlens placering i maven. Der er også en tekst om bugspytkirtel og Langerhanske celleøer, hvor du kan se et billede af kirtlen isoleret fra kroppen, samt en skitse af celleøerne opbygning og funktion.

Du finder også en artikel om diabetes, bugspytkirtel og insulin. Senere vil der komme en artikel om bugspytkirtel og glukagon, der er relevant fordi glukagon, som insulins modsætning eller modstykke, kan anvendes i behandlingen af akut lavt blodsukker.

Ved type 1-diabetes ødelægges de Langerhansske celleøer, hvorved insulinproduktionen stopper helt. Jeg vil senere publicere en artikel om diabetes og autoimmunitet, så du kan læse mere om sygdomsprocessen bag type 1-diabetes. Ved type 2-diabetes går bugspytkirtlen ikke i stå, der kommer tværtom på overarbejde. Pga. cellernes nedsatte følsomhed for insulinets signal, må bugspytkirtlen således pumpe ekstra meget insulin ud i blodbanen for at få cellerne til at rette ind. I artiklen om diabetes og insulinfølsomhed, som også publiceres senere, kan du læse mere om dette fænomen.

Vil du i det hele taget lyst til at læse mere, kan du gå til vores hovedside www.sukkersyge.com, hvor du finder endnu mere spændende materiale om diabetes. Har du lyst til at få kontakt til andre med diabetes, kan du bruge vores forum på www.diabeteschat.dk.

Sukkersyge.com og læge, ph.d. Kjeld Bruun-Jensen.