Diabetes, bugspytkirtel og insulin Udskriv

Celleøerne  i kirtlens væv, altså de Langerhanske celleøer, afgiver hormonerne insulin og glukagon til blodet. I denne artikel skal vi se på de virkninger insulin har på sin tur rundt i kroppen.

diabetes-bugspytkirtel-insulins-virkningInsulinet hjælper glukose og aminosyrer med at trænge ind i cellerne, ved at påvirke celle- membranen således, at de to stoffer nemmere kan passere. Insulin er et lille protein, der er sammensat af 51 aminosyrer, og det dannes som ovenfor nævnt i celleøernes beta-celler. Insulin er et hormon, dvs. et signalstof, og for at udøve sin virkning skal det frigøres til blodbanen. Inden dette sker, pakkes insulin i små forsendelser (vesikler) af beta-cellerne. Vesiklerne sendes igennem cellens indre imod cellemem- branen, hvor det krænges ud og afgives til cellens omgivelser og dermed til blodet.
Således frigjort til blodbanen vil insulin strømme af sted og undervejs sætte sig på specifikke receptorer. Koblingen til receptorerne, kan sammenlignes med en nøgle (insulin) der drejes rundt i en lås (receptor). Insulin "låser" primært op i cellemembranen på muskel- og fedtceller. Mødet med receptorerne i muskel- og fedtceller medfører således en øget optagelse af glukose (druesukker) og aminosyrer i disse celler.
Glukose og aminosyrer har vi specielt meget af i blodet efter et måltid mad. I den forbindelse er det insulins opgave at “lægge på lager”. Det sker som nævnt ved øget optagelse af de to stoffer til muskel- og fedtcellerne.
Når glukosen er kommet ind i cellerne, sker der en omdannelse til “lagerstof”. Aminosyrerne indgår sideløbende hermed i opbygningen af proteinstoffer.


Den glukose, der ikke umiddelbart anvendes som brændstof i cellerne, omdannes til fedt eller glykogen. Omdannelsen til fedt sker hovedsageligt i fedtcellerne, sideløbende med at afgivelse af fedt – fra de samme celler – til blodet hæmmes.
Glykogen
er et sukker-lagerstof, der består af lange kæder af glukose. Det ligger fortrinsvis gemt i muskel- og leverceller. Insulin stimulerer direkte opbygningen af glykogen i begge disse celletyper. Det er imidlertid kun transporten af glukose ind i muskelcellerne, der er afhængig af insulin.

Ud fra ovennævnte virkninger kan det ses, at insulin fjerner glukose (og aminosyrer) fra blodet. Insulin har med andre ord en blodsukkersænkende virkning. Dette stemmer godt overens med den måde, hvorpå insulinfrigørelsen fra beta-cellerne styres. Det forholder sig således, at et stigende blodsukker niveau medfører stigende insulinfrigørelse. Omvendt vil insulinfrigørelsen falde, når blodets indhold af glukose falder. Formålet med denne regulering er bl.a. at holde blodsukkeret på et normalt niveau. Dette niveau ligger på ca. 4-7 mmol pr. liter (svarende til 0,7-1,2 gram glukose pr. liter blod). Lad os opsummere insulins virkninger:

– øger optagelse og omsætning af glukose i muskler og fedtvæv

– hæmmer frigørelsen af fedt fra fedtvæv

– øger dannelsen af glykogen i leveren

– stimulerer proteinsyntesen, specielt i muskler.

Vil du læse mere, kan du gå til vores hovedside www.sukkersyge.com, hvor du finder endnu mere spændende materiale om diabetes. Har du lyst til at få kontakt til andre med diabetes, kan du bruge vores forum på www.diabeteschat.dk.

Sukkersyge.com og læge, ph.d. Kjeld Bruun-Jensen.